URBANblog

12 linjer længere fremme i skoene

October 27th, 2007 by poulgx

12linier011.gif32 sider

ISSN 1902-6692

    

    

udfordringen i at kun have et begrænset antal anslag at gøre med som f.eks. 500 uden mulige linjebrud, eller at skulle henholde sig til 12 linjer (jvf. titlen på mag, noget mere catchy end ‘500 anslag’.) kan jo godt skille får fra bukke. hvis man virkelig mener at man skriver: altså at man virkelig skriver, og hvis man er af den inderlige overbevisning at man så kan læse det der så økonomisk er tilmålt digtet med stort frihjul imellem linjerne, (dig med dine 12 linjer. du troede nok at så var det overstået og godt med det, hmm?! ser du katamaranen komme ind imellem ordene, (læs Nordbrandt for forståelse. find selv ud af hvilket digt der her er tale om, du, kære læser, går ikke glip af at komme til at læse flere, om han er ukendt land for dig.) 12 linjer 13 linjer dybe, ja?) som er skrevet. og det er helt fint. man kan også tage ganske almindeligt afslappet på det. og med denne første udgivelse af 12 linjer er det muligt at gøre begge dele.

Read the rest of this entry »

En duft af noget brunt og brændt

September 20th, 2007 by poulgx

lille-87-91947-08-1.jpg

Forfatter: mikkel grøn
Forlag: privatforlaget

Sideantal: ca. 100

Udgivet: 2006
ISBN: 87-91947-08-1

produktion underskoven, kbh. 2006

kære læser af denne anmeldelse af ‘ YO JUL’.

at man kan komme i den situation at skulle anmelde en bog der ikke ville have, ikke har og ikke får en jordisk chance i nuværende udformning for at blive udgivet på noget kendt eller ukendt forlag i dk for udgiverens penge og tiltro til bogen, skal man naturligvis være forberedt på som anmelder på metrord.

mikkel grøns ‘YO JUL’ er en sådan bog. bogen ender med en få en anbefaling, men rigtignok først efter denne anmeldelse, ikke for at begå karaktermord på forfatteren, som ellers typer som leonora christina skov og al disses væsen holder for god kritik, og ej heller for at jeg skal blære mig med at have spottet en bog med vanskeligheder i disse tider i pressen hvor det hele bare ER så godt og rigtigt skrevet eller  rent ud ad helvede til, men ganske enkelt for at du, kære læser, skal vide lidt om hvad du kan vente dig om du går i lag med bogen. så velkommen til en helt, helt anden udkokset verden. velkommen til flez, til cyber x og mugge - nej undskyld muffe.. nej, mugge. forvirret? va bene

Read the rest of this entry »

SAME OL’ SHIT

June 19th, 2007 by poulgx

hylet_forside1.jpg

Forfatter: CLAUS HØXBROE
Titel: HYLET FRA GADEN
Forlag: forlaget Ravnerock
lyrik:74 sider
Udgivelsesår: 2006
ISBN: 87-89929-62-4 

     Også i tristessen og kedsomhedens sfærer findes der inspirerende strømninger, der får tingene til at flytte sig, og engang imellem skabe kunst. det er måske bare ikke så tit man har overskuddet til at være opmærksom når det sker, selv beskæftiget med at kede sig og være skuffet over (sin egen) tilværelsen. Hr. Høxbroe har helt unødvendigt taget Poesiens Sikre Sorte på og skrevet en dansk beatudgivelse, skrevet med stor evne for det flydende sprog,og stort musikalsk øre for poesi. Men det er ikke fordi der står så meget nyt igen.

Hylet fra gaden arbejder med flere forskellige ’jeg’er’. Så er ’jeg’ alene, har en kæreste, bor i en lejlighed, i et rækkehus, drømmer om selvmord, er glad for livet. Alle disse mennesker vi er, du og jeg. Vi bevæger os omkring en forstad til hjertet, hvor der absolut intet usædvanligt sker, ønsket om selvmordet passes og plejes, tømmermændene vandes, der gås tur med byen i snor, penge er altid et fænomen som f.eks her i 50 CENTS: »Skylder penge/ jeg aldrig har haft/ aldrig tjener/ fortjener/ ikke kommer i nærheden af/ skylder penge i banken/ til skattefar/ ude i byen/skylder for møblerne/ for tag over hovedet/ skylder/ penge for pengene/ der blev brugt/ på gæld/ skylder/ for skyldfølelsen/ skylder/ tak for lån/ skylder en undskyldning/ skyder skylden/ på de skyldige/ skylder at forklare mig/ skylder at indse/ det gælden det gælder/ mindske tabet/ skylder/ at tage pengene/ alvorligt/ med hjem/ ikke smide/ om sig/ med dem/ på travbanen/ eller i baren/ skyldig«. Noget af en skylle, stramt og skarpt komponeret, med øje for menneskeverdenens ufrivillige selvafsløring af sin egen absurditet, qua sprogets dobbelttydige betydninger, der her spilles dygtigt på. Altså et sprogligt godt udført digt, som langt størstedelen af bogens tekster også er det. Men når nu digtene er så godt udført overrasker det mig hvor lidt der står på siderne, og helt fraværet af det skæve taktslag (når nu vi rent faktisk snakker beat-poesi), det arabiske narko-pulsslag hos burroughs, det orientalske homo-sitrende beat hos Ginsberg; Turrells danske verdensinspirerede jazzpuls der skubber sproget op ind til, og ind i, et ansigt man ikke lige ser hver dag (for nu at sige det lidt firkantet).

Ved læsningen af digtene, der altså sådan set er temmelig jazzy, meget grovy, ret sexy, kommer de til at fremstå - midt i denne talentfulde beskrivelse af den hårdtprøvede tomhed og nedtur i sin egen stilbevidsthed og traditionsbundethed, - uden personlig stemme. Det er den samme gamle nedtur, samme gamle kedsomhed, de samme etablerede uoverensstemmelser i parforhold, og samme ditto i ensomheden, uvirkeligheden i pornoen og virkeligheden ved kærligheden (eller er det omvendt?) der ikke har noget særligt at tilsige hinanden..Og det er læst så mange gange før. Der er i hvert fald ikke nogen ny skæring tilføjet musikken på hotel d’artiste. Atmosfæren forbliver den samme.

Skal man tale om en skævhed ved beatet i denne bog, må det vel nærmest være hvor godt forfatteren har tilsløret digtene, iklædt sig Poesiens sikre sorte som sørger for at de nærmest intet væsen gør af sig, og hvor svært det er at finde en personlighed… eller overhovedet at få lyst til at lede. Men så sker der så noget. Med ovenstående i mente står der så pludselig: » Kærligheden er til salg/ jeg er jaloux/ på mig selv/ for at sige det/ Solsorten er en skrigende lort/ ved daggry«. Indtil nu, og ovenstående digt står i slutningen af bogen, har der ikke været tale om megen hyl fra siderne, snarere et kvalt kedsomt gab i virkeligheden(?).  Men pludselig føles det rigtig. Og et mere i samme dur: »Det er mig der skriver ordene/ ind i hovedet på børnene/ sådan er det/ og lugten går bare ikke væk«. Jeg har ingen anelse om hvad det skal betyde men her satses der endelig i et helt digt. Og igen, tidligt i bogen: »….du er faldet heldigt ud/ godt skabt af Skaberen/ men skaber dig for meget/ dine øjne er brune/ som en lort på en skovsti/ dit indre af samme materiale/ ikke til at holde ud«. Ikke at jeg fornemmer et hyl, men snarere får jeg øje på noget der i høj grad blokerer for det: en lort, lortefugl, lorteøjne…Jeg ved ikke hvad det er, men jeg mærker at her omkredser vi noget der har sat sig fast i skrigets hals… Lort kan brydes ned i sine bestanddele. Og på samme måde som Piero Manzonis kunstnerlort på dåse fra 1961 endelig gav efter for trykket og eksploderede, kunne jeg tænke mig at låget vil ryge af Hr. Høxbroes næste samling, og alvorligt til svine Poesiens Sikre Sorte til. Mere af lortet, tak! Og tavsheden. Tavsheden før hylet. Den seriøse, intense, brændende, fucked-up tavshed der kommer først, den der ikke kan skrives, men som hyl skrives med.

anmeldt af poul g. exner

til sylvia plath, nr.tre

May 8th, 2007 by poulgx

jeg vil have sex
med dig, sylvia, i tavsheden
mellem to hjerteslag,
inden også det
er forsent.
kysset på dine læbers
afskrift, sylvia,
en forbinding
om min
mund.

ingen kvinde, ingen mand
ingen kærlighed, intet had,
i verden, sivvy,
skal holde os fra at være
forældreløse og alene som liljer
mere.

og jeg vil give dig
blomsternes
skrøbelige,
gennemskuelige
kærlighedserklæringer, sylvia,
glaskæben;

støvdrageren,
og støvdragerens lugt
af ufordøjelig medicin,
så tiltrækkende
for hvepsene med hvide vinger, summende
om pillerne på natbordet;

kronbladene, blege
belyste
af fædre,
kolde som måner
af udhamret jern.

jeg vil give dig buketten
af mine håbefulde
drab på minutter
og sekunder,
sylvia:

frygten for hjertet
i kroppen,
frygten for hjertet
i digtene,
hvad det er i stand til.

engang imellem stikker det mig at skrive et digt til en anden forfatter, og jeg er nået op på en fire stykker til sylvia plath..

sylvia plath, 27. oktober 1932 - 11. februar 1963, amerikansk foraftterinde. efterlod to små børn, begik selvmord. havde sit litterære gennembrud, en strøm af mørk dyster lyrisk energi, med samlingen ariel, udgivet posthumt hendes død. samlet og redigeret af plaths eksmand ted hughes 17 August 1930 – 28 October 1998, engelsk poet laureate (digter ved hoffet), gift med sylvia plath 1956-63, forlod hende for en anden kvinde. og dermed intet sagt om årsagen til at plath tog livet af sig selv. det havde hun forsøgt to gange tidligere, som barn og og som ung kvinde, beskrevet i hendes mest kendte værk: The Bell Jar.

via linket finder du meget mere om sylvia plath, bl.a. en kronologisk oversigt over 230 digte fra hendes hånd.  dvs. de digte der kendes til. ted hughes fik overdraget hendes personlige egendele, bl.a. hæfter med lyrik, hvoraf to er forsvundet. heraf det ene brændt af ham selv, han kunne ikke nænne at lade børnene læse dem senere, og det er andet er som han sagde ‘forsvundet’.

det er imidlertid ikke så interessant, og vigtigt at hun tog livet af sig selv. det er digtene derimod:  enhver lever sit liv til ende, også forfattere. ethvert digt af denne kaliber vil overleve sin forfatter. tør dine øjne, og læs!

Goddag undergrundsdigter

May 1st, 2007 by poulgx

mit navn er poul g exner, bosat i odense, født 1973.

jeg er en del af anmelderteamet metrOrd, som på disse sider specialiserer sig i at anmelde litt. i enhver afskygning, form og tilblivelse, som er udgivet privat, som regel for egne penge, men også på forlag så små at distributionsapparatet ikke er så udviklet som det kunne være ønskeligt, og som, i det omfang bøgerne finder vej til en redaktion, da bliver ganske overset i mængden. Det er ikke en rimelig og fair behandling af den der brænder så meget for sit værk at der postes egne penge, egen vilje, og eget sprog og eget sprog og eget sprog og så tilmed TALENT i projektet, og slet ikke en indikator for at den pågældende forfatter ikke bør kaldes sig forfatter som sådan. omend der givetvis vil være lige så langt mellem snapsene, blandt bøger af forfattere i denne kategori, som der er det blandt forfatteres udgivelser, meget naturligt, på de etablerede velrenommerede forlag.

i sept. 2005, udgav jeg for egne penge bogen ‘vildfarelsen’ en hybrid mellem digt og prosa, på det lille odenseanske foretagende Fly (som også er en oplæsningsgruppe der afholder arr. jævnligt med inviterede fra øst og vest, netop fra undergrunden, fra vækstlaget). en bog der udkom i små 80 eksemplarer, af hvilke jeg spildte en del ved at indsende til avisredaktioner og elektroniske medier med anmeldelse for øje, på nær en bog der blev (dårligt) anmeldt, (men en anmeldelse er en anmeldelse god eller dårlig, og det var udm. med nogen respons..)

om ‘vildfarelsen skal det siges at bogen vandt mig forfatterforeningens lyrikafdelings rejsestipendiat til debutkursus for forfattere fra hele norden på Biskops Arnö, sverige, efter oplæsning i nævnte forenings lokaler på debutantaftenen i marts 2006, og den bliver nu i et fyldigt uddrag bragt i opkommende nummer af det hæderskronede svenske litt. mag. Ord & Bild (maj). det er samtidig også en bog om hvilken det skal anføres, at jeg fik den sendt tilbage efter fire dage på gyldendal(s gulv?) uden et ord til afslagsbegrundelse. men det var først senere, jeg forsøgte ikke at få den udgivet på et stort forlag til at begynde med, men gik direkte efter at gøre det selv. det er en god bog, med enkelte svagheder, og jeg er glad for den!

ellers har jeg bidraget med digte til hvedekorn, information, og billedkunst på afsnitp.dk, o.a. Er medlem af det københavnske litt.tidsskrift rapunsels redax.

jeg anmelder digte, kortprosa, noveller, samt eksperimenterende litt og spoken word-udgivelser.
har ingen udd. i den retning, men selvlært, selvlæst og læst og læst og læst (selvskrevet). Jeg spiller bas og reciterer lyrik i et lille spoken word-band, som du måske, måske ikke kommer til at høre fra.
jeg ønsker mig materialet i bogform, manus eller cd, skikket til min adresse herunder:

poul g exner
nyborgvej 92, 4.tv
5000 odense c.

og jeg glæder mig til at læse dig.

det var anmeldelsesdelen og præsentation. nok så væsentligt er det at jeg meget gerne modtager manuskripter, til læsning og konstruktiv kritik. savner du respons, så send det. jeg kender den følelse. er du absolut ligeglad med andres mening, så lad være. jeg kender den følelse, og praktiserer begge dele efter behov. jeg svarer på manus enten på mail, telefon eller over en kop kaffe..

og igen, jeg glæder mig til at læse dig.

god skriver,

poul