ISSN 1902-6692

udfordringen i at kun have et begrænset antal anslag at gøre med som f.eks. 500 uden mulige linjebrud, eller at skulle henholde sig til 12 linjer (jvf. titlen på mag, noget mere catchy end ‘500 anslag’.) kan jo godt skille får fra bukke. hvis man virkelig mener at man skriver: altså at man virkelig skriver, og hvis man er af den inderlige overbevisning at man så kan læse det der så økonomisk er tilmålt digtet med stort frihjul imellem linjerne, (dig med dine 12 linjer. du troede nok at så var det overstået og godt med det, hmm?! ser du katamaranen komme ind imellem ordene, (læs Nordbrandt for forståelse. find selv ud af hvilket digt der her er tale om, du, kære læser, går ikke glip af at komme til at læse flere, om han er ukendt land for dig.) 12 linjer 13 linjer dybe, ja?) som er skrevet. og det er helt fint. man kan også tage ganske almindeligt afslappet på det. og med denne første udgivelse af 12 linjer er det muligt at gøre begge dele.

     denne samling af indsendte bidrag til poetklub århus’ seneste tiltag i udgivelsesregi, er redigeret med omhu og stor ægte lyst til projektet og poesien (sådan tænker jeg mig det må være. når der nu er så mange gode bidrag i bogen og sikkert endnu flere indsendte, og på den måde trækker fra og lægger til i begge ender af læsespektret:, og når frem til at undre mig over hvor er de rigtigt dårlige digte henne?) af hr. Jeppe O. det er der kommet et underholdende, kvalificeret bud på spredt samtidsdigtning ud af, der nok så vigtigt har overskuddet til ikke at tage sig selv alt for alvorligt. er dette et illustreret vendsysselsk limerick jeg ser for mine øjne? og det er blevet et glimrende magasin. og levende.

     jeg vil ikke trække navne frem. der er 42 bidragsydere repræsenteret, så det er ikke uoverskueligt muligt at danne mig en mening om enkelte af dem, men jeg vælger ikke at gøre det. jeg kan bare glæde mig over at nogle skriver bedre end andre, samt at man er bevidst om dette og derfor sætter tommelskruen lidt ekstra til pennen, og sådan skal det selvfølgelig være, hvis man virkelig mener at man skriver, (for nu lige at få afsluttet den). men faktum er at bladet ikke bør sygne navnløst og ulæst hen ved det, for kvaliteten er generelt højt, således at digtene ofte kan fungere uafhængigt af sin forfatter (ikke dem alle, skal siges, men flere af dem). således kan enkelte digte holde til at du tager de helt tykke briller på om du er til den slags, mens andre igen er bedst tjent med blot at aflevere deres historie. Så der er virkelig lidt godt både til gården og til gaden

     - og siden det gik op for mig en lørdag aften i kbh under en oplæsning  at jeg og alle andre digtere foran enhver given mikrofon (og så sandelig især på en bar en lørdag aften hvor man også selv er tørstig) uanset hvor alvorlige digtene læst monne være, er i underholdningsbranchen (og det havde såmænd anet mig under andre oplæsninger rundt om i landet, det var bare der at ti-øren endelig faldt) først som sidst, har jeg moret mig udmærket med det faktum og givet den ekstra seriøs gas til tider - endda i den grad at jeg en anden god gang mundligt blev bebrejdet at have taget af en tilhørers tid af vedkommende selv. simpelthen bare TAGET den… hun kunne jo have fundet noget af den et andet sted.. men ok, det var en tung omgang. så jeg har intet imod at lade mig underholde af digte og nichts weiter. (var det dog det eneste digte kunne, ville de være mig så inderligt ligegyldige, men man skal heller ikke stikke sig selv blår i VokalOptikken) -

     et so genantes ‘ geodætisk lyrikkort’ udmærker sig ved at være besynderligt skåret over på midten. det samme gør den særdeles fyldige kalender, der alene, som samlet oversigt over hvad der foregår af lyriske aktiviteter i Århus (og det er ikke småting, skal jeg hilse og sige) gør det værd at erhverve sig magasinet om man har interesse udi det dérsens mærkelige hva’ska’det gør’ godt for (aner det ikke) digtnoget… ja, hele bladet er samlet forkert idét du skulle være muligheden rigere at læse det ovenfra og ned, og ikke fra venstre mod højre i konventionel stil. det er efter utvivlsomt pålidelig kilde pga. en fejl i trykken. så ved du det. i bladet finder du også anmeldelser fra metrord; læse-tips; info om nye tiltag; oplæsningsarr;  grafik, og meget andet.

      har du lyst til at sende digte ind til ‘12 linjer’, og det synes jeg at du skulle gøre, kan du gøre det her: 12linjer@digtkiosken.dk. bladet tager også imod grafik. for nærmere se nedenstående artikel af brian storm, og læs videre på sitet. det er i høj grad værd at bruge tid på, og så er det gratis! mit hjerte hvad vil du mere! Århus er bare 12 linjer længere fremme i skoene pt, mhp. lyrikscenen. sådan er det bare. (geiger records, verbale pupiller, poetklubbens initiativer i festugen, litt. på scenen, you name it.) rigtig god fornøjelse.

Forfatter: mikkel grøn
Forlag: privatforlaget

Sideantal: ca. 100

Udgivet: 2006
ISBN: 87-91947-08-1

produktion underskoven, kbh. 2006

kære læser af denne anmeldelse af ‘ YO JUL’.

at man kan komme i den situation at skulle anmelde en bog der ikke ville have, ikke har og ikke får en jordisk chance i nuværende udformning for at blive udgivet på noget kendt eller ukendt forlag i dk for udgiverens penge og tiltro til bogen, skal man naturligvis være forberedt på som anmelder på metrord.

mikkel grøns ‘YO JUL’ er en sådan bog. bogen ender med en få en anbefaling, men rigtignok først efter denne anmeldelse, ikke for at begå karaktermord på forfatteren, som ellers typer som leonora christina skov og al disses væsen holder for god kritik, og ej heller for at jeg skal blære mig med at have spottet en bog med vanskeligheder i disse tider i pressen hvor det hele bare ER så godt og rigtigt skrevet eller  rent ud ad helvede til, men ganske enkelt for at du, kære læser, skal vide lidt om hvad du kan vente dig om du går i lag med bogen. så velkommen til en helt, helt anden udkokset verden. velkommen til flez, til cyber x og mugge - nej undskyld muffe.. nej, mugge. forvirret? va bene

flez studerer.. hvad vides ikke men mon ikke filosofi ville være et fair gæt. og flez bliver også kontaktet af en havenisse, der sender ham på mission for at finde julestemningen. og flez har nogle venner som gerne vil hjælpe ham med det. blandt andre teasi og yginia, der er piger (det er i hvert fald mit indtryk, det kunne også være androgyne rumvæsner med en snert feminint mere end ellers for racen) som bliver hentet til grønland i en ufo og får udleveret en stor sæk med julestemning som så skal spredes rundt omkring på centrale steder, som hos carlsberg, samt besked på at få en julehilsen gennem radioen. men det virker ikke til at historien er så vigtig igen. ganske vist går en del af havenissens lovning om at ville give flez ‘… nissernes hemmelige forbunds, magiske bog der fortæller om de 24 nisser der findes.’ igen i form af digte om nisser spredt ud over bogen, som meget underholdende beskriver forskellige typer for disse væsner f.eks. sælgernissen >> Julemanden fandt den i et stormagasin bag disken selvfølgelig./I færd med at sælge dåser med duft, til folk med stress,/på der søgte efter duften af grannåle, brune kager og misteltene.// Sælgernissen kunne sælge alt til den højestbydende./Han solgte dåser med duft af bildæk og bildæk med dåser på siden./Hans yndlingsroman var kejserens nye klæder,/havde solgt ny vin på gamle flasker af plastic/han havde solgt sandmænd i Sahara og julens karma…//

disse digte er det bedste ved bogen, - dem og så de gigantiske sproglige skred på siderne som fuldstændig river grammatik og al læseforståelse omkuld, andet end det mest nødtørftige begreb om at der altså må være tale om en bog sådan som siderne er gjort af papir, at der er et omslag, samt at der på selve siderne, som der er flere af, står bogstaver i sætninger i noget der udgør en slags fortælling. for fortællingen, historien holder bare op. bliver den glemt? jeg har ikke den fjerneste idé? skikkelser kommer og går; gør noget, holder så op med det noget de gør igen. og det hele får et noget luftigt, for ikke at sige spøgelsesesagtigt præg.

hvad står der så i bogen?

tja, det er mere måden det står på. bogen er spækket med stavefejl, og splintret grammatik. ikke på nogen tilsigtet måde men tilfældig og ret så meget anderledes end tilfældig opleves det, når den ene person i bogen ‘mugge’ pludselig hedder ‘muffe’ for så igen mange sider senere igen at blive noteret som ‘mugge’. men tydeligt er det at det har været for at beholde flowet i inspirationen. men at teksten så ikke er blevet læst korrektur på kan jeg ikke forklare med andet end at det måske i forfatterens optik er et værdifuldt vidnesbyrd for denne inspirations karakter, og gerne for mig.. men det er ofte urimeligt svært at læse og forstå hvad der står. flere gange fik jeg den svimlende fornemmelse det er at ikke vide sig sikker på om det er en selv der er stået af undervejs læsningen (af bogen og da navnlig af verden til daglig som jo også spiller ind sammen med ens læsning som sådan af værker, for hvor i kunsten findes verden ikke som grundlag for erfaringen om formen, farven, konteksten - ikke at fortællingens erfaring skulle være den samme som min, men erfaring kan med sindsro opleves i brede sammenfald også i det umiddelbart uforklarlige… bare ikke her) uden at have lagt mærke til det, og fik dermed herlig lejlighed til at læse op for Min Veninde, der heller ikke var med, men som har megen sans for humor, og tøede min skeptiske læsebrille op med sin latter, gladeligt forbløffet som hun var over hvad det var hun lige havde hørt, for hvad var det egentlig?

for der er meget at more sig over og sammen med i denne bog, humoren selvfølgelig men også lommefilosofien (der bestemt er velment og lidenskabelig og mulig at anskue på mange forskellige måder); de pompøse udtryk for flez’ egen intelligens; hans irriterende, men oprigtigtige selvhøjtidelighed; de fantastiske billeder; samt i al overdådighed et ikke mindre end afsindigt sjovt kapitel om statistik og julemand (som det vist ikke er forfatteren selv der er ophavsmand til. dertil skiller tekstens stringens og ‘logik’ sig bemærkelsesværdigt ud. jeg søgte på nettet og fandt forskellige sider med den samme tekst af forskellige angivne ophavsmænd).

og der kan opleves passager af fantastisk surreel skønhed. og bag det hele læser jeg om kærlighed!

jeg vil gætte på at siderne udmærket kan puttes i en chillum og ryges efterhånden som de er læst. for sådan skal denne bog læses. som om man røg den.. har du lyst til det, så får du al mulig (skal jeg kalde det?) god og anderledes læseoplevelse. vil du ikke det, kan du gøre som jeg har gjort det: læse den med klart hoved, og forsøge at få noget ud af det, udfordringen i at percipere det der ikke giver mening fra sig frivilligt, og at skille sens fra non sens, og efterfølgende spørge sig selv om hvor mange ‘øjne’ man selv kan læse en bog med. prøv den bare om du synes. bogen koster 100.- på underskoven.dk.

anmeldt af poul g exner

ingen kvinde, ingen mand
ingen kærlighed, intet had,
i verden, sivvy,
skal holde os fra at være
forældreløse og alene som liljer
mere.

og jeg vil give dig
blomsternes
skrøbelige,
gennemskuelige
kærlighedserklæringer, sylvia,
glaskæben;

støvdrageren,
og støvdragerens lugt
af ufordøjelig medicin,
så tiltrækkende
for hvepsene med hvide vinger, summende
om pillerne på natbordet;

kronbladene, blege
belyste
af fædre,
kolde som måner
af udhamret jern.

jeg vil give dig buketten
af mine håbefulde
drab på minutter
og sekunder,
sylvia:

frygten for hjertet
i kroppen,
frygten for hjertet
i digtene,
hvad det er i stand til.

engang imellem stikker det mig at skrive et digt til en anden forfatter, og jeg er nået op på en fire stykker til sylvia plath..

sylvia plath, 27. oktober 1932 - 11. februar 1963, amerikansk foraftterinde. efterlod to små børn, begik selvmord. havde sit litterære gennembrud, en strøm af mørk dyster lyrisk energi, med samlingen ariel, udgivet posthumt hendes død. samlet og redigeret af plaths eksmand ted hughes 17 August 1930 – 28 October 1998, engelsk poet laureate (digter ved hoffet), gift med sylvia plath 1956-63, forlod hende for en anden kvinde. og dermed intet sagt om årsagen til at plath tog livet af sig selv. det havde hun forsøgt to gange tidligere, som barn og og som ung kvinde, beskrevet i hendes mest kendte værk: The Bell Jar.

via linket finder du meget mere om sylvia plath, bl.a. en kronologisk oversigt over 230 digte fra hendes hånd.  dvs. de digte der kendes til. ted hughes fik overdraget hendes personlige egendele, bl.a. hæfter med lyrik, hvoraf to er forsvundet. heraf det ene brændt af ham selv, han kunne ikke nænne at lade børnene læse dem senere, og det er andet er som han sagde ‘forsvundet’.

det er imidlertid ikke så interessant, og vigtigt at hun tog livet af sig selv. det er digtene derimod:  enhver lever sit liv til ende, også forfattere. ethvert digt af denne kaliber vil overleve sin forfatter. tør dine øjne, og læs!

jeg er en del af anmelderteamet metrOrd, som på disse sider specialiserer sig i at anmelde litt. i enhver afskygning, form og tilblivelse, som er udgivet privat, som regel for egne penge, men også på forlag så små at distributionsapparatet ikke er så udviklet som det kunne være ønskeligt, og som, i det omfang bøgerne finder vej til en redaktion, da bliver ganske overset i mængden. Det er ikke en rimelig og fair behandling af den der brænder så meget for sit værk at der postes egne penge, egen vilje, og eget sprog og eget sprog og eget sprog og så tilmed TALENT i projektet, og slet ikke en indikator for at den pågældende forfatter ikke bør kaldes sig forfatter som sådan. omend der givetvis vil være lige så langt mellem snapsene, blandt bøger af forfattere i denne kategori, som der er det blandt forfatteres udgivelser, meget naturligt, på de etablerede velrenommerede forlag.

i sept. 2005, udgav jeg for egne penge bogen ‘vildfarelsen’ en hybrid mellem digt og prosa, på det lille odenseanske foretagende Fly (som også er en oplæsningsgruppe der afholder arr. jævnligt med inviterede fra øst og vest, netop fra undergrunden, fra vækstlaget). en bog der udkom i små 80 eksemplarer, af hvilke jeg spildte en del ved at indsende til avisredaktioner og elektroniske medier med anmeldelse for øje, på nær en bog der blev (dårligt) anmeldt, (men en anmeldelse er en anmeldelse god eller dårlig, og det var udm. med nogen respons..)

om ‘vildfarelsen skal det siges at bogen vandt mig forfatterforeningens lyrikafdelings rejsestipendiat til debutkursus for forfattere fra hele norden på Biskops Arnö, sverige, efter oplæsning i nævnte forenings lokaler på debutantaftenen i marts 2006, og den bliver nu i et fyldigt uddrag bragt i opkommende nummer af det hæderskronede svenske litt. mag. Ord & Bild (maj). det er samtidig også en bog om hvilken det skal anføres, at jeg fik den sendt tilbage efter fire dage på gyldendal(s gulv?) uden et ord til afslagsbegrundelse. men det var først senere, jeg forsøgte ikke at få den udgivet på et stort forlag til at begynde med, men gik direkte efter at gøre det selv. det er en god bog, med enkelte svagheder, og jeg er glad for den!

ellers har jeg bidraget med digte til hvedekorn, information, og billedkunst på afsnitp.dk, o.a. Er medlem af det københavnske litt.tidsskrift rapunsels redax.

jeg anmelder digte, kortprosa, noveller, samt eksperimenterende litt og spoken word-udgivelser.
har ingen udd. i den retning, men selvlært, selvlæst og læst og læst og læst (selvskrevet). Jeg spiller bas og reciterer lyrik i et lille spoken word-band, som du måske, måske ikke kommer til at høre fra.
jeg ønsker mig materialet i bogform, manus eller cd, skikket til min adresse herunder:

poul g exner
nyborgvej 92, 4.tv
5000 odense c.

og jeg glæder mig til at læse dig.

det var anmeldelsesdelen og præsentation. nok så væsentligt er det at jeg meget gerne modtager manuskripter, til læsning og konstruktiv kritik. savner du respons, så send det. jeg kender den følelse. er du absolut ligeglad med andres mening, så lad være. jeg kender den følelse, og praktiserer begge dele efter behov. jeg svarer på manus enten på mail, telefon eller over en kop kaffe..

og igen, jeg glæder mig til at læse dig.

god skriver,

poul